Historie

Gyldenholms hovedbygning, som man kan se i dag, er opført i årene 1863-1864 af den unge kunstelskende Charles Adolph Denis de Neergaard ved arkitekten J. D. Herholdt. Gyldenholm nævnes i historien første gang i 1350. Indtil reformationen i 1536 tilhørte området Sorø Kloster, hvorefter det overgik til Kronen. I 1774 var man begyndt at bortsælge Krongodset og Anders Dinesen købte hermed to parceller, nemlig Gimlinge og Lystager. Hovedgården opførte han på et særligt frugtbart sted, kaldet Guld-agrene, deraf navnet Gyldenholm. Det var Anders Dinesens søn, Jens Kraft Dinesen, der i 1800 solgte Gyldenholm til Christopher Schøller von Bülow og Peter Johansen de Neergaard (Gunderslevholm). De delte købet således, at Bülow fik jordgodset og Neergaard fik skovgodset. Charles Adolph Denis de Neergaard arvede hele området omkring Gyldenholm som 11-årig, da han ved lodtrækning vandt både Castrup Gods og Charlottedal Gods efter sin barnløse onkel på Gunderslevholm, Carl de Neergaard. Da selve Gyldenholm blev til salg købte han i 1862 også denne ejendom og lod derpå den nuværende hovedbygning opføre og udsmykke. Godset ejes i dag af Charles Adolph Denis de Neergaards tipoldebarn, Jacob Johan Thomas de Neergaard, som ligeledes arvede som 11-årig efter sin far, Carl-Holger de Neergaard. Den nuværende ejer er dermed 5. generation. 

Gyldenholm har et tilliggende på ca. 700 ha ager samt ca. 700 ha skov.


gyldenholm_bygninger


Hovedbygningen

Den karakteristiske hovedbygning er tegnet af arkitekt J.D. Herholdt og er indvendigt dekoreret af guldaldermalerne Georg Hilker og Constantin Hansen. Hovedbygningens kælder og vigtigste rum gennemgik en tiltrængt restaurering i 2009-2010 efter at have stået ubeboet og uopvarmet i flere årtier. Bygningen har indtil 2016 været lejet ud som konferencecenter, hotel og selskabslokale. Der renoveres løbende i bygningen og de ca. 2.000 kvm har efterhånden mange anvendelsesmuligheder, med indbydende toilet-, bade-, og køkkenfaciliteter til et større antal gæster. Ønsker du at leje de smukke lokaler kan du se mere her.


stuer1


Arkitekten

Gyldenholm er tegnet og opført af den danske arkitekt, professor, kongelige bygningsinspektør og borgerrepræsentant, Johan Daniel Herholdt (1818-1902) i årene 1862-1864. Herholdt satte et afgørende præg på dansk arkitektur i anden halvdel af 1800-tallet og påvirkede dansk arkitekturtradition helt ind i 1900-tallet. Arkitekten var i denne periode af sit arbejdsliv særligt knyttet til den norditalienske murstens-arkitektur, og han har ved Gyldenholms opførelse holdt sig ret nøje til den arkitektoniske casteltype, dog i en noget modificeret form, da den nye bygning skulle kunne indgå i det sjællandske landskab, altså ikke stikke for meget ud.
 

Guldaldermalerne

Gyldenholm er smukt dekoreret med væg- og loftsmalerier udført af Carl Christian Constantin Hansen (1804-1880) og Georg Christian Hilker (1807-1875), som var to store kunstnere i den danske guldalder. 

Under et studieophold i Italien foretog de i fællesskab en studierejse til Napoli, og de studerede begge med stor interesse alt, hvad museerne i de forskellige byer kunne fremvise. Det var denne rejse til Napoli og i særdeleshed Pompeji, der fik en væsentlig betydning for begges livsværk. Det var under dette ophold, at Hilker sammen med Constantin Hansen, udarbejdede planen til udsmykningen af København Universitets Vestibule. Grundlaget for udsmykningen skulle altså være antikkens kunst, og derfor kopierede de under opholdet i Napoli og Pompeji alt, hvad de kunne komme til af den originale antikke kunst. 

I Danmark førte det til mange dekorationsarbejder i bl.a. Kongehuset, på Sorø Akademi, Herlufsholm Kostskole, Københavns Universitet, Thorvaldsen Museum og i mange privatboliger. Constantin Hansen blev i eftertiden benævnt som en af Danmarks største malere og Georg Hilker som en af de mest betydelige dekorative begavelser i dansk historie. Heldigvis kan begge maleres kunst stadig ses mange steder i landet, deriblandt på Gyldenholm Gods. 

De havde oftest en arbejdsfordeling, hvor Hilker malede alle de dekorative indfatninger, dyr, fugle, blomsterranker og medaljoner m.m. mens Constantin Hansen dekorerede felterne med klassiske personmotiver samt udførte de mere enkle, men ikke mindre fremtrædende partier.

Instagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.