Skovbrug

Gyldenholm Skovdistrikt, bestående primært af Kastrup Storskov, består af ca. 700 ha blandet skov, beliggende mellem selve Gyldenholm og Tystrup Sø. Hovedparten (ca. 65%) består af løvtræ med bøg som den dominerende træart og eg i yderområderne. 35% består af nåletræ med rødgran som den dominerende træart. Der er i forbindelse med skoven også mindre bevoksninger med juletræer og pyntegrønt til kommercielt brug. 

Ved de voldsomme orkaner i 1967 og 1999 (hvor op mod 10% af skoven faldt) led distriktet store tab i form af væltede træer og ødelagte bevoksninger. Skoven bærer derfor idag præg af en række yngre bevoksninger, som følge af genopretningsarbejdet efter stormfaldene. Her er særligt tale om løvskov.

Godsets hovedbygning og de omkringliggende driftsbygninger, boliger og korntørreri opvarmes med flis fra egen skov. Flisfyret blev installeret i 2001 og det har medført store besparelser i forhold til olie og elektricitet, og at godset nu kan varme sig selv op med biomasse fra egen produktion. 

skovbrug2017

Brænde sælges til selvskovere og som 2,7 m brænde i alle træarter. Der kan efter aftale tilbydes udkørsel for selvskovere og levering af 2,7 m brænde i nærheden af skoven. Ligeledes tilbyder Gyldenholm maskinstationsarbejde efter aftale, såsom udkørsel af træ samt hegnssætning. 

Der udføres maskinstationsarbejde såsom udkørsel af træ samt hegnssætning og træfældning. Kontakt Godskontoret for mere information.

Der er fri adgang til skovens 16 km grusveje året rundt, dog forventes det at følgende ordensreglement overholdes: 

  • Skoven er åben for offentligheden hver dag fra solopgang til solnedgang. Ingen adgang efter mørkets frembrud. 
  • Det er kun tilladt at færdes på skovens veje til fods eller på cykel. Ingen adgang udenfor fast vej, heller ikke til fods.
  • Hunde skal holdes i snor, af hensyn til vildtet og skovens andre gæster.
  • Færdsel til hest er tilladt med gyldigt ridekort som kan erhverves på Godskontoret, læs mere og ansøg her.
  • Det er ikke tilladt at føre motorkøretøj i skoven uden forudgående aftale med Godskontoret.
  • Det er ikke tilladt at samle svampe, bær eller andet i skoven uden forudgående tilladelse fra Godskontoret.
  • I jagtsæsonen (september til januar samt 16. maj - 15. juli) kan der være dage hvor uvedkommende færdsel frabedes, dette markeres med skilte ved skovens indgangsveje. 
  • Alle instrukser fra godsets ansatte, eksterne entreprenører og jægere i skoven skal følges. 

Instagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.